Smil med os

Nyheder

 

Vi udvider med ny klinik i Nykøbing Mors 

Fra årsskiftet overtager vi Lissi Nielsens tandlægepraksis i byen, og i den forbindelse opfører vi en splinterny klinik, som vi håber at kunne tage i brug i løbet af foråret. 
Klinikken på Mors bliver den fjerde i rækken under vores navn. I forvejen driver vi topmoderne tandlægepraksis i hhv. Skive, Roslev og Frederiks. Vi står for moderne tandpleje af højkvalitet til fornuftige priser. 

På den nye klinik opfører vi hele 9 behandlingsrum, hvoraf de tre indrettes til børnetandpleje. Her vil vi gøre os umage for at skabe et univers i børnehøjde, som forhåbentligt vil kunne medvirke til, at børnene opbygger et sundt og afslappet forhold til tandpleje. 

Hertil er det klart, at miljøet ikke gør det alene. Selvom Lissi og hendes skønne personale forsætter på klinikken skal vi bruge mere personale, der foruden behandling af voksne patienter også vil kunne behandle børn og give begge patientgrupper den bedst mulige oplevelse. Derfor vil vi den næste tid slå ledige stillinger op.