fbpx
  • BEHANDLINGER
    Vi tilbyder alt fra almindelig tandlægefaglig behandling og tandpleje, til højtspecialiseret tandlægekirurgi samt kroner, broer og tandproteser.

    Kontakt os

Nyttigt at vide om huller i tænderne – forebyggelse og behandling

Heldigvis går de fleste mennesker regelmæssigt til tandlæge, så huller i tænderne opdages i tide. Men hvorfor opstår caries, som det hedder tandlægefagligt, overhovedet?

Huller i tænderne kan opstå, når bakterier fra madrester på tænderne omdanner sukker til syre. Får bakterierne lov at sidde længe nok, vil syredannelsen først ætse tandemaljen og siden danne et hul i tanden.

Sådan behandles huller i tænderne

Mindre huller lukkes med en lille fyldning/plombe, når den ødelagte del af tanden er boret væk. Bakterierne kan dog også have skadet tanden så meget, at der skal en tandkrone til for at holde sammen på den tilbageværende stump tand. I nogle tilfælde sker det også, at tanden må trækkes ud og erstattes med et tandimplantat eller en bro.

Kan man mærke, at man har huller i tænderne?

I reglen mærker du ikke forskel på, om en tand er meget eller lidt angrebet af caries. Faktisk fortæller mange patienter, at de slet ikke har mærket noget, før vi opdager det i forbindelse med et tandeftersyn. Andre føler smerte, når den angrebne tand udsættes for kulde, varme og af søde og sure fødevarer.

At huller i tænderne ikke nødvendigvis giver smerter, er desværre årsagen til, at nogle mennesker fravælger de rutinemæssige eftersyn hos deres tandlæge. Det er en skam, da eftersynet bl.a. forebygger og bremser caries i tide, før skaden når at eskalere og dermed bliver dyr at udbedre.

Betydningen af mælketændernes pasning

Man kan udvikle huller i tænderne hele livet. Også i de små nye mælketænder, hvilke man som forældre skal passe godt med jævnlig tandbørstning. Nogle ganske få mennesker ser desværre ikke grund til at følge bl.a. sundhedsplejerskernes anbefaling om dette, idet de henviser til, at mælketænder jo udskiftes. Men mælketænders pasning er meget, meget vigtig for den sunde udvikling af kæbernes vækst og pladsforholdene til de blivende tænder. 

”Jeg børster tænder, og alligevel får jeg altid huller”

Mennesker er forskellige! Vi ved, at selv hvis bare to mennesker spiste samme kost og havde præcis samme mundhygiejne, vil der alligevel være forskel på tilbøjeligheden til huller i tænderne. 

Derudover er der især to grupper, der er særligt udsatte:

  • Mennesker med handicap, der er afhængige af andres hjælp til at få børstet tænderne grundigt.
  • Mennesker, der lider af tørhed i munden som følge af fx medicinsk behandling.

TIP

Ved gentagne cariesangreb kan det være en god idé at sætte sine kostvaner under lup. I den forbindelse er chips, der klæber sig til tænderne, og sukkerholdige drikke som sodavand, juice og saftevand ofte årsag til skader, da rester derfra ofte sidder længe i tænderne.

Derfor er dine tænders pasning SÅ vigtig!

Sunde tænder har stor betydning for udseendet og for det basale at tygge og taleDet er selvfølgelig derfor, de bør have stor opmærksomhed. Først og fremmest hjemme hos dig selv med tandbørste, tandpasta (gerne med fluor) og tandtråd…

Vi hjælper dig gerne til at kunne gøre det helt rigtigt ud fra netop dit tandsæt, for tænder er unikke, og måske sidder dine så tætte, at der skal noget særligt til i pasningen? 

En anden væsentlig fordel ved at have en god mundhygiejne er, at risikoen for dårlig ånde minimeres. Herunder skal det indskydes, at dårlig ånde ikke altid skyldes bakteriebelægninger på tænderne. Tilstanden kan også skyldes sygdom. Fx i luftvejene, bihulerne, svælget eller i mave-tarm-systemet. Det anbefaler vi dig at tale med din læge om, hvis vi i tandlægeklinikken har udelukket, at det skyldes noget med tænder og mundhygiejne.