Smil med os

Mundhygiejne

Smil med Oestergaard

Hvorfor er god mundhygiejne vigtig?

Det er altid vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, da det kan nedsætte forekomsten af sygdomme i- og omkring tænderne. Din gode mundhygiejne skal være med til at fjerne og formindske bakterier og plak på dine tænder. Hvis du har en god mundhygiejne, så vil du også formindske udviklingen af caries, parodontitis og mange andre følgesygdomme relateret til dårlig mundhygiejne. Dårlig mundhygiejne kan også påvirke dit almene helbred, det kan bl.a. forværre sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme. 

Derfor er valg af tandpasta vigtig for god mundhygiejne

Det er vigtigt, at du bruger en god tandpasta, da tandpasta kan mindske udviklingen af caries. Derudover er vigtigt at du bruger en tandpasta som indeholder flour. Du behøver ikke overdrive med tandpastaen, når du børster tænder, brug bare en lille stribe. 

Nogle tandpastamærker påstår, at de indeholder blegemiddel som kan blege dine tænder når du børster dem. Vi anbefaler dog ikke disse former for tandpasta, da blegemidlet kommer i så små doser, at det ikke vil have en gavnlig effekt. Vi anbefaler at alle tandblegninger fortages i samråd med en tandlæge. Tandpastaer med slibemiddel anbefales desuden heller ikke, da det kan gøre mere skade end gavn. 

Du kan også spørge din tandlæge, hvilken tandpasta du skal bruge næste gang du er ved tandlægen. 

 

Tandbørstning

3 gode råd til en god mundhygiejne

Brug tandtråd

Vi anbefaler at du bruger tandtråd, især hvis du har meget tætsiddende tænder. Der findes flere forskellige former for tandtråd, der er både rundt og fladt tandtråd. Du kan også bruge tandstikkere, hvor der er tandtråd på. Tandtråd er et vigtigt redskab til at fjerne skidt, bakterier og madrester mellem dine tænder, hvor din tandbørste normalt ikke ville kunne nå. 

Valg af tandbørste

Dit valg af tandbørste kan have effekt på dine overordnede mundhygiejne. Det er sådan set underordnet om du bruger en almindelig tandbørste eller en elektrisk tandbørste, det op til dig selv og hvad du foretrækker. Det er dog vigtigt at tandbørstehovedet har bløde og tætsiddende børstehår, hvis din tandbørstes hår er for hårde kan det medføre skader på dine tænder og tandkød, dette kan f.eks. give skader på dine tænders emalje. For mange kan tandbørstningen med eltandbørste være lettere, da den gør noget af arbejde for dig, den fortæller dig desuden også hvor lang tid du har børstet tænder.

 

Valg af tandpasta

Brug altid tandpasta med fluor. Fluor hæmmer udviklingen af caries (huller i tænderne). Fluor findes i de fleste tandpastaer fra supermarkedet, men man kan tjekke bagpå tandpastaen om den indeholder fluorid. 

Smil med Oestergaard

Tandbørstning er vigtig

Vi anbefaler at du børster dine tænder to gange om dagen, en tandbørstning skulle meget gerne tage to minutter per gang. Nogen vil finde tandbørstning med en elektrisk tandbørste lettere, da den også kan holde øje med tiden for dig. Det er vigtigt, at du er grundig, når du børster dine tænder. Du skal gerne børste alle din tænders flader, derudover skal du børste helt op til hvor tandkødet sidder, da det ofte er der hvor der sidder flest bakterier. Du skal børste dine tænder forsigtigt, med små cirkulære bevægelser. Det er vigtigt at du ikke børster for hårdt på dine tænder, da dette kan give slibeskader på dine tænder, hvilket også kan medfører skader på emaljen. 

Ofte stillede spørgsmål - Mundhygiejne

Dette er sådan set underordnet om du bruger en almindelig tandbørste eller en elektrisk tandbørste, det er op til dig. Sørg dog altid for at tandbørstens børstehår er bløde, så tandbørsten ikke skader dit tandkød og dine tænder.

 

Det er en rigtig god idé at bruge tandtråd, da tandtråd kan fjerne bakterier og madrester mellem dine tænder, hvor tandbørsten ikke helt når ind. 

 

Du kan både se og mærke, hvis din mundhygiejne ikke er optimal. Der vil ofte være nogle tegn såsom stor forekomst af plak og belægninger på dine tænder, mørkerødt tandkød, dårlig ånde og ømhed og blødning ved tandkødet.