Tlf. 97 52 00 55
Bestil tid online
Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelsestilstand i og omkring tænderne. Tandkødsbetændelse kan opstå i alle aldre. Kendetegnene på at man er ved at udvikle tandkødsbetændelse kan være, at tandkødet bliver hævet, rødt og i nogle tilfælde blive ømt. Hvis man er ved at udvikle tandkødsbetændelse, kan man også have større tendens til at bløde, når man eksempelvis børster tænder eller bruger tandtråd. Når der er tale om tandkødsbetændelse, har knogle og rodfibre endnu ikke taget varig skade. Det betyder at hvis man får behandlet tandkødsbetændelsen, kan tandkødet blive sundt igen.
Parodontitis er tandkødsbetændelse, som har fået lov at udvikle sig. Når der er tale om paradontitis, har betændelsen spredt sig til vævet, som ligger omkring tandroden. Når betændelsen når til dette stadie, medfører et varigt tab af tandens rodhindefibre. Hvis tandkødsbetændelsen får lov at sprede sig yderligere, begynder betændelsen at nedbryde knoglen og tandkødslommerne bliver dybere. Dette medfører løsere tænder.
“Med andre ord kan tandkødsbetændelse, der ikke behandles, udvikle sig til parodontitis. Og jo mere alvorlig parodontitis er, jo dybere bliver tandkødslommerne -og jo mere løse bliver tænderne. I de værste tilfælde, kan man miste tænderne”
Nogle patienter med alvorlig parodontitis oplever, at tænderne flytter sig og at de får dårlig ånde, der er dog sjældent gener før sygdommen er alvorlig. Derfor er det vigtigt at overholde sine tandeftersyn, for at opdage tandkødsbetændelse i tide. Man kan på røntgenbilleder se hvor fremskreden sygdommen er.
For at bevare det sunde tandkød, er en god mundhygiejne nødvendig. Første hovedregel er at børste tænder mindst to gange om dagen (morgen og aften). Her kan der bruges en almindelig tandbørste, eller en elektrisk tandbørste.
“Vi anbefaler en elektrisk tandbørste, da den er mere effektiv end en almindelig tandbørste.”
Når man er ung, kan man i de fleste tilfælde fjerne hoveddelen af belægningerne med en tandbørste, men med alderen bliver det mere og mere nødvendigt at bruge tandtråd, for at holde det rent mellem tænderne. Vores tandplejere kan vejlede dig i hvordan netop du holder dit tandsæt sundt og rent.
Når du er til tandeftersyn, vil du typisk også få foretaget en tandrensning, hvilket er wellness for dine tænder. Det skader derfor ikke at bede om en tandrensning, når du kommer til tandeftersyn.
Tobaksrygning kan medvirke til udviklingen af tandkødsbetændelse og parodontitis. Derfor anbefaler vi at stoppe tobaksrygning.
Sundt tandkød er tandkød, som sidder helt stramt om tanden. Det har en lyserød farve og er svagt nubret i overfladen. Derudover bløder det ikke efter grundig tandbørstning og heller ikke efter brug af tandtråd.
Tandkødsbetændelse opstår når tænderne ikke bliver børstet ordentligt. Det medfører at der hurtigt samler sig bakterier på tænderne og langs tandkødskanten. Det kaldes for plak. Hvis plakken ikke fjernes, udvikler det sig til tandsten, som kun kan fjernes ved en tandrensning. Tandsten har en ujævn overflade og er grobund for mere plak. Dette fører med tiden til tandkødsbetændelse.
Hvis man får konstateret tandkødsbetændelse, kan en tandrensning gøre underværker. Hvis man får foretaget en tandrensning og tænderne efterfølgende holdes ordentligt rene, kan tandkødet blive sundt igen efter nogle få dage.
Tandsten kan man ikke selv fjerne.
Det er forskelligt hvor hurtigt man danner tandsten, derfor er det vigtigt altid at holde sit tandsæt rent, for at mindske dannelsen af tandsten.
Tandkødsbetændelse og parodontitis er en af de hyppigste forekommende sygdomme hos mennesker overhovedet. Undersøgelser viser at der er fundet tandkødsbetændelse hos 90% af de 20-årige. I de fleste tilfælde udvikler tandkødsbetændelse sig til parodontitis uden man bemærker det. Derfor er det vigtigt at komme til tandeftersyn.
- Ryger
- Er arveligt disponeret
- Har dårlig mundhygiejne
- Har diabetes eller andre systemiske sygdomme
- Har nedsat immunforsvar
- Lider af stress
En tandkødsbetændelse opstår pga. skadelige bakterier i det område, hvor tanden møder tandkødet. Stedet kalder vi tandlægefagligt for tandkødslommer. Med tiden kan belægningen af bakterierne forkalke og blive til tandsten. Både tandsten og nye bakterieangreb vil tilsammen irritere tandkødet, der hæver op og bliver rødt.
Nedbrydningen af knoglen sker heldigvis i de fleste tilfælde langsomt. Skaderne er uoprettelige, men paradentosens videre udvikling kan bremses med den rette, tandlægefaglige behandling og løbende kontrol. Jo tidligere, paradentose opdages, des større chance har du for at beholde dine tænder. – Den bedste og absolut billigste løsning!
Det er ikke alle, der mærker generne af paradentose, og det er alfa og omega, at paradentose opdages og bremses i tide, hvis du vil beholde dine tænder. Det er derfor, det er så vigtigt at få lavet regelmæssige tandeftersyn.
Din tandlæge og/eller din tandplejer hos os holder skarpt øje med dine tænders sundhed. Dit tandkød bliver grundigt undersøgt for tegn på paradentose. Tandkødet undersøges bl.a. for farven, blødningstendens, om der er betændelse, og hvor dybe tandkødslommerne er. I den forbindelse er det sommetider nødvendigt med røntgenoptagelser. Paradentose rammer ikke børn. Du er i reglen først i risiko for sygdommen, når du er i midten af trediverne.
Tandkødsbetændelse kan nemt og hurtigt behandles, idet det kun kræver, at tandsten og bakteriebelægning fjernes hos din tandlæge. Herefter heler tandkødet hurtigt op igen uden at tage vedvarende skade. Det er forskelligt fra person til person, hvor megen tandsten der dannes. Til gengæld ligger det fast, at du ikke selv kan fjerne tandsten. Tandsten er nemlig en hård belægning af aflejret kalk. Så hvis du har øget tendens til at danne tandsten, bør du oftere få lavet en tandrensning. Det er den sikreste måde til at forebygge paradentose.
Paradentose kaldes også parodontitis og starter som tidligere nævnt som en tandkødsbetændelse. Søger du ikke behandling for tandkødsbetændelsen, kan tilstanden udvikle sig i det dybereliggende væv omkring tanden. Herved risikerer knoglen, som tænderne sidder fast i, at nedbrydes. Sker det, vil afstanden fra tandkødskanten og ned til knoglen øges, hvorved tandkødslommerne fordybes, og tænderne bliver løse. Dybe tandkødslommer er svære at holde ordentligt rene, hvilket ubehandlet kan føre til, at paradentosen breder sig i en grad, der gør det umuligt at redde tænderne.
1. Ømhed og/eller smerter
2. Blødende, hævet og rødt tandkød
3. Dårlig smag i munden og/eller lugt fra munden¨
4. Tænderne føles løse
1. Dårlig mundhygiejne
2. Rygning
3. Arveligt disponeret
4. Systemiske sygdomme som fx diabetes
5. Nedsat immunforsvar
6. Stress
Behandlingen af paradentose er afhængig af hvor fremskreden sygdommen er.
1. Vi fjerner tandstem og bateriebelægninger på tandkroner og på tandrodens overflader i de fordybede lommer.
2. Tænder og fyldninger pudses glatte, så bakterier ikke så nemt kan hæfte.
3. Vi oplyser dig, præcis hvor på tænderne, du skal være særligt opmærksom på ekstra god hygiejne, og hvordan du gør.
1. Foruden ovennævnte behandling supplerer vi med skylning af tandkødslommerne med en desinficerende væske, ligesom vi evt. sprøjter antibiotisk gel ned i lommerne. Dette gentages efter behov.
2. Vi opererer og fjerner noget af tandkødet
Kontakt os for at høre mere eller