Smil med os

Tandkroner

Tandkrone

Hvad er en tandkrone?

En tandkrone kan sammenlignes med en hætte af et stærkt materiale, som omslutter tanden for at give tanden dens nødvendige styrke tilbage. For at få plads til tandkronen omkring tanden, er det nødvendigt at tandlægen sliber på tanden. Når tandlægen sliber på tanden, så der bliver plads til tandkronen, kaldes det at tanden bliver præpareret.

Smil Med Østergaard

Få lavet en krone på en dag

billede af tandkrone

Vi anvender Cerec teknologi 

Ved hjælp af Cerec teknologi, kan vi undgå at skulle tage det ubehagelige konventionelle silikoneaftryk. Her bruges der digitalt aftryk i stedet. Det foregår ved at tænderne scannes ved hjælp af et intraoral kamera, hvorfra data overføres til et computerprogram, hvor tandsættet kan ses i 3D dimension. Billedet på skærmen kan forstørres og drejes rundt, så man kan se tænderne fra alle vinkler. Ud fra dette, bearbejder vores tandtekniker de indkomne data, og designer din nye tandkrone.

Tidligere skulle man desuden ofte køre til andre byer, for at få lavet en farveprøve hos et dentallaboratorium. Da vi har tandteknikere i eget hus, slipper du for dette, og der vil generelt være kortere leveringstider på tandkronerne

Når tandkronen er færdig designet, sendes data trådløst til en fræser, som fræser kronen ud fra en keramisk blok. Dette tager 15 - 20 min, afhængig af materiale. Derefter bliver kronen glaseret, og der påmales specifikke detaljer, så den vil passe ind mellem dine egne tænder. Når dette er gjort, vil den blive brændt i en ovn, og efter afkøling er den klar til at sætte i munden. 

hvordan laves en tandkrone

Sådan udarbejdes din behandlingsplan typisk:

01 Vi indgår dialog med dig om dine behov og ønsker
02 Tandlægen og patienten har en samtale om hvorvidt en tandkrone er løsningen i patientens tilfælde. Hvis man når frem til at en tandkrone vil gavne patienten, vil tandlægen og patienten sammen vælge det bedste materiale i patientens tilfælde.
03 Tanden skal præpareres, hvilket betyder at den pågældende tand slibes og gøres klar til at tandkronen kan cementeres (påsættes). Her tages der først en farveprøve af tanden, og derefter et digitalt aftryk, så tandteknikeren kan skræddersy kronen, så den passer perfekt på patienten. Hvis man har valgt en guldkrone, tages et silikoneaftryk i stedet.
04 Derefter fremstilles tandkronen hos Smil Med Østergaards tandteknikere. Leveringstiden på kronen varierer efter hvilket materiale man har valgt kronen skal laves i. - Zirkon tandkrone - 2 dage - E.max tandkrone - Samme dag - Guldkrone – Op til en uge
05 Tandkronen er klar til cementering (påsætning) hos tandlægen.

Hvorfor kan det være nødvendigt med en tandkrone? 

Der kan være flere årsager til at en tand, skal forsynes med en tandkrone. Det kan eksempelvis være ved:

En rodbehandlet tand

En rodbehandlet tand er mere svækket end en ikke-rodbehandlet tand. Derfor er en rodbehandlet tand mere tilbøjelig til at knække, og derfor kan det blive nødvendigt at forsyne tanden med en tandkrone. En rodbehandlet tand er mere svækket, fordi man under en rodbehandling fjerner meget tandsubstans. Derfor vil man altid anbefale en tandkrone ved rodbehandlede kindtænder, da kindtænderne er udsat for mere tryk end eksempelvis fortænderne.

 

Knækket tand (tanden har været udsat for et traume)

En knækket tand, kan have stor gavn af en krone. Dette kan eksempelvis være en knækket tand, som kan holdes sammen af en tandkrone og derfor ikke behøves at blive fjernet. 

Sølvfyldninger

Før i tiden brugte man meget sølvfyldninger og derfor er der hyppigt patienter med sølvfyldninger, som skal have forsynet deres tand med en tandkrone. Dette skyldes at sølvfyldninger giver sig ved varme eller kulde ændringer i munden. Det kan eksempelvis være når man drikker en varm kop te, eller hvis man spiser en is. Over længere tid, kan det gøre at tanden bliver svækket og derfor ender med at knække. Her bliver det nødvendigt med en tandkrone. 

Smil med Oestergaard

Hvad koster en tandkrone? 

Det er forskelligt hvad en tandkrone koster, alt efter hvilket materiale den skal fremstilles i. Se priserne på vores kroner her

Hvordan bliver en tandkrone fremstillet? 

Hos Smil Med Østergaard har vi vores eget Dentallaboratorium i huset, som fremstiller alle vores tandkroner. Derfor har vi hurtige leveringstider på disse. Vores E.max tandkrone kan leveres samme dag, som det digitale aftryk er taget. 

tandlæge - tænder - tand - skive - viborg - midtjylland - tandkødsbetændelse - invisalign

 

Vores tandkroner bliver fremstillet i tre forskellige slags materialer:

 

Zirkon-krone

En tandkrone fremstillet i Zirkon ligner en naturlig tand. Zirkon er et hårdt materiale, hvilket betyder at tandkronen ikke slides på samme måde som de naturlige tænder. Det kan derfor over tid blive nødvendigt at slibe på tandkronen, for at sikre at kronen har samme højde som de naturlige tænder. Derfor vil zirkon ikke være egnet til en patient, som skærer tænder. Når man vælger en Zirkon tandkrone, er det kun nødvendigt at tage et digitalt aftryk, hvorefter kronen kan være færdig på 2 dage.

Zirkon tandkroner bruges ofte hvis en tand har en mørk stub, da den er mindre gennemskinnelig end en E.max tandkrone. 

E.max-krone

En E.max tandkrone ligner egne tænder til forveksling, og tandkronen kan fremstilles samme dag som det digitale aftryk er taget. E.max kroner er ikke lige så hårde som tandkroner fremstillet i zirkon og guld. 

Guld-krone

Guld er det bedste materiale man kan få i munden. Dette skyldes at guld ikke slider på de modstående tænder. Derudover knækker guldkroner meget sjældent, da guld giver sig hvis man eksempelvis tygger hårdt. Dette skåner de naturlige tænder, så de ikke tager nogen form for skade af guldkronen. Der er derfor kun fordele ved at vælge en guldkrone. Det eneste man skal være opmærksom på er farven. Det ligner ikke en naturlig tand, som eksempelvis E.max og Zirkon tandkroner gør. Når man fremstiller en guldkrone er det nødvendigt med et silikoneaftryk i stedet for et digitalt aftryk. Processen er derfor lidt længere og man kan regne med at guldkronen er klar efter en lille uges tid.

Før/efter en krone-behandling

Efter
Før

Ofte stillede spørgsmål - Tandkroner

Det er forskelligt hvad en tandkrone koster, alt efter hvilken tandkrone man vælger. Se priser på vores kroner her

 

En tandkrone holder typisk i mindst 15 år og i mange tilfælde holder de længere.

 

Guld er typisk den optimale løsning, da guld slides ligesom de naturlige tænder. Hvis man ikke ønsker en guldkrone, kan din tandlæge vejlede dig i hvilken krone der er bedst for dig at vælge. 

 

Det er forskelligt hvor lang tid det tager at fremstille en tandkrone:

- Zirkon tandkrone: 2 dage

- E.max tandkrone: Samme dag

- Guldkrone: Op til en uge

 

Hos Smil Med Østergaard er der 5 års garanti på tandkroner. Garantien gælder ikke recementering af kronen.

 

Kontakt os for at høre mere eller

Bestil tid til
forundersøgelse